top
Print side E-mail side 

Tilbudsberegner til Triplan A/S

TILBUDSBEREGNER – GLASVÆGSSYSTEMER - ISHØJ

                                     Udarbejdelse af tilbud på glasvægssystemer – materialer og montage

For Triplan International A/S i Ishøj, søger People Company en Tilbudsberegner. Som et resultat af øget efterspørgsel efter Triplans produkter og løsninger søges endnu en Tilbudsberegner. Med udgangspunkt fra kontoret i Ishøj, får du til opgave at udarbejde tilbud på Triplans komplette sortiment indenfor glasvægssystemer og montage.  Med reference til Salgschefen får du følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

Jobbet:

  • Du kommer til at udarbejde tilbud til kunder, startende med vurdering af forespørgsler og planlægning - og sluttende med fremsendelse af tilbud til kunden. Triplan modtager henvendelser fra alle byggeriets parter, men størstedelen af de tilbud, der udarbejdes, er til tømrerfirmaer
  • Din primære opgave bliver at kunne arbejde selvstændigt med projekterne igennem alle tilbudssagens faser:
    • modtagelse og afklaring af forespørgsel med kunden
    • planlægning og bekræftelse til kunde
    • videre til granskning af projektmateriale og mængdeberegning
    • over indhentning af tilbud fra underleverandører til kalkulation og udfærdigelse af tilbud
  • Du skal kunne forestå prioritering og planlægning af tilbudssager
  • Du skal udarbejde materialetilbud og indhente tilbud fra leverandører
  • Du skal ajourføre dine sager i CRM-systemet, som er et vigtigt redskab for alle i salgsafdelingen
  • Du skal servicere projektsælgere i forbindelse med deres salgsarbejde

 Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har en håndværksmæssig baggrund som tømrer og gerne en overbygning som bygningskonstruktør eller -tekniker
  • Har du en anden faglig baggrund, som du mener kunne være relevant, så hører vi gerne fra dig
  • Du er godt inde i Microsoft Excel, Word og Outlook. Der vil finde oplæring sted i ERP- og CRM-løsningerne
  • Du har en løsningsorienteret tilgang til at få løst sagerne i et højt tempo – uden at miste overblik og lave fejl
  • Som person er du selvstændig, arbejder struktureret og har en god ordenssans. Din tilgang til nye opgaver sker med et positivt sind, og du tager ansvar for egne opgaver og ansvarsområder og er ikke bange for at vise vejen og gå forrest
  • Frem for alt lægges der vægt på, at du har et godt humør og en høj servicegrad, er god til at kommunikere og trives i et travlt, uformelt og dynamisk miljø

Triplan tilbyder:

  • Et selvstændigt, spændende og udviklende job i en vækstorienteret virksomhed, der er inde i en spændende udvikling og hvor der er plads til, at du også kan sætte dine fingeraftryk på den fremtidige udvikling af virksomheden
  • Du får en central rolle i salgsafdelingen og bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed i vækst med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige dygtige kollegaer i afdelingen, som du har gode sparringsmuligheder med
  • Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, teamwork og humor er vigtige ingredienser
  • Ordnede forhold og en attraktiv lønpakke, der forhandles efter kvalifikationer
  • Tiltrædelse efter aftale – snarest muligt.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os snarest mulig. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send os din snarest muligt, så du er sikker på at komme i betragtning.

Ansøgning mrk. ”Tilbudsberegner Triplan” sendes snarest muligt på e-mail jobvia@peoplecompany.dk sammen med dit CV og din motiverede ansøgning. Virksomheden bliver ikke bekendt med dit kandidatur uden foregående aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/ 2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk 

Om Triplan:

Triplan er en solid, dansk virksomhed med 70 års erfaring. Vi leverer produkter i høj kvalitet til professionelle byggefolk, og vi har specialiseret os i design og produktion af glasvægsløsninger, gipsvægge og etagedæk i stål. Med produktion i Danmark kan vi levere hurtigt, og vi er ikke bange for at kaste os ud i specielle løsninger. Vi er en travl og seriøs arbejdsplads og har fokus på både medarbejderne og kundens trivsel. Vi lægger stor vægt på kvalitet i alt hvad vi laver, og vi går højt op i at have styr på alle processer fra udvikling til produktion og levering. I 2016 blev Triplan ISO 9001-certificeret, hvilket er en garanti for, at vi leverer produkter og service i ensartet kvalitet. Hver gang. Triplan, der har til huse i egne lokaler i Ishøj, beskæftiger mere end 50 ansatte og er inde i en god positiv udvikling og har en solid økonomi. Læs mere om Triplan på www.triplan.dk

People Company

Its all about people… - er vores slogan. Og vi synes det siger det meste. People Company er et konsulentfirma, der tager udgangspunkt i at skabe størst mulig effekt af det eneste parameter konkurrenten ikke kan efterligne med det samme – ”People”. Vores mål er at skabe fremgang gennem mennesker. Fremgang for virksomheden – og fremgang for mennesket. Det giver bedre resultater for alle på lang sigt. People Company holder til i naturskønne omgivelser på Nive Mølle tæt på Hørsholm og løser opgaver for en bred vifte af danske virksomheder inden for rekruttering, organisationsudvikling, strategi- og forandringsprocesser, ledersparring og ledergruppeudvikling samt teambuilding.  Læs mere om People Company på www.peoplecompany.dk

People Company ApS
Møllevej 11, 1. sal
DK -2990 Nivå 
+45 7022 1711
 



 

© 2017 People Company ApS.
webshop.io Content Management System.
HTML5 / CSS3