top
Print side E-mail side 

AFDELINGSCHEF – PROJEKTLEDELSE INSITU-BETON i Københavnsområdet

Bygningskonstruktør/ingeniør, der ønsker et selvstændigt ansvarsområde og ledelsesansvar                               

Byggefirmaet Mogens Lund A/S, Herning søger en erfaren Afdelingschef/Projektleder med stort kendskab til insitu-betonkonstruktion. Du får ansvaret for at de styre de mange byggeprojekter Mogens Lund A/S beskæftiger sig med i Københavnsområdet og på Sjælland. Der er tale om et spændende og udviklende job for den rette person - i en vækstorienteret entreprenør-virksomhed med rødder i den midtjyske muld.

Jobbet:

  • Du får ansvaret for dine egne byggeprojekter i Københavnsområdet, primært større byggeprojekter inden for institutions- og industribyggeri og de ca. 15-20 medarbejdere, der løbende er beskæftiget på disse projekter
  • Sammen med de øvrige administrative medarbejdere, står du for planlægning af opgavens udførelse, udarbejdelse af tidsplan og for ledelsen af egne medarbejdere og forhandlingen med underentreprenører og leverandører
  • Du får ansvaret for bemandingsplanen og koordineringen mellem underentreprenører og egne folk, således at der altid er den rette kapacitet til at sikre at projektet følger tidsplanen
  • Daglig ledelse og opsyn på byggepladserne og tæt kontakt med folkene på byggepladsen, hvor det bliver din opgave at sikre et så optimalt og velfungerede effektivt arbejdsmiljø som muligt
  • Kontakt til kunde og leverandører, hvor du får godt brug for dit mangeårige netværk i branchen
  • Økonomisk opfølgning undervejs i projektet og løbende rapportering og byggesagsgennemgang med ledelsen
  • Godkendelse af fakturaer fra leverandører og underentreprenører samt timeforbrug for egne medarbejdere
  • Kvalitetssikring - løbende opfølgning på at de foreskrevne kvalitetskrav opfyldes og at det aftalte arbejde udføres på korrekt vis – det sætter Mogens Lund A/S nemlig en ære i sker
  • Undervejs og efter afslutning af byggesagerne evaluering af byggesagen i samarbejde med ledelsen for at finde forbedringspunkter og andre tiltag, der kan forbedre gennemførelsen af de næste byggesager
  • Og meget andet i en travl og vækstorienteret entreprenørvirksomhed, hvor du bliver en del af ledergruppen.

Kvalifikationer:

  • Du kommer formentligt fra et lignende job og har mange års erfaring som Afdelingsleder/Projektleder el. lign. i et større entreprenørfirma, hvor du har fået et solidt kendskab til insitu-betonkonstruktion
  • Erfaring med projektledelse og byggesagsstyring og erfaring med kalkulation
  • En god ledelseserfaring fra tidligere jobs og et godt netværk blandt kunder og underleverandører på Sjælland
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Du er godt inde i Microsoft Excel, Word og Outlook
  • Du har en løsningsorienteret tilgang til at få løst sagerne i et højt tempo – uden at miste overblik og lave fejl
  • Som person er du selvstændig, men også en teamplayer. Din tilgang til nye opgaver sker med et positivt sind, og du tager ansvar for egne opgaver. Frem for alt lægges der vægt på, at du har et godt humør og en høj servicegrad, er god til at kommunikere og trives i et travlt, uformelt og dynamisk miljø.

Vi tilbyder:

  • Mange spændende udfordringer såvel fagligt som personligt, hvor du får et stort ansvar i et selvstændigt job, hvor du får mulighed for at deltage i mange spændende byggeprojekter, der kan være med til at styrke din faglige udvikling
  • Et udviklende job i et dynamisk miljø, hvor du bliver en del af et administrativt team på 7 personer og får reference direkte til ledelsen og er en del af virksomhedens ledergruppe
  • En selvstændig stilling med en stor daglig kontaktflade til både kolleger, kunder, leverandører og underentreprenører
  • En attraktiv personalepolitik med blandt andet: fast månedsløn, bonus, firmabil og pensionsordning. Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer på konkurrencedygtige vilkår!
  • Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk.

  

Om Byggefirmaet Mogens Lund A/S:

Byggefirmaet Mogens Lund A/S er en dynamisk byggevirksomhed med over 40 års erfaring inden for byggebranchen, og har gennem årene udviklet sig til en seriøs beton- og murervirksomhed med mere end 50 engagerede medarbejdere.

Mogens Lund A/S beskæftiger sig med alle former for byggeri, dog med hovedvægten på institutions- og industribyggeri. Der arbejdes professionelt og seriøst med såvel store som små opgaver, og Mogens Lund A/S har kapacitet til at arbejde både lokalt og på landsplan. Der sættes en ære i at levere et godt håndværk til den aftalte tid.

Læs mere om Mogens Lund A/S på www.mogenslund.dk

People Company ApS
Møllevej 11, 1. sal
DK -2990 Nivå 
+45 7022 1711
 



 

© 2018 People Company ApS.
webshop.io Content Management System.
HTML5 / CSS3