top
Print side E-mail side 

1-2 Økonomikonsulenter, Nordsjælland

BOGFØRING – REGNSKAB – RAPPORTERING – EJENDOMSADMINISTRATION

1-2 Økonomikonsulenter, Nordsjælland

For kunde søger People Company 1-2 Økonomikonsulenter (gerne deltid), der skal bistå små og mellemstore erhvervsvirksomheder med bogføring og assistere med klargøring til årsregnskaber samt andre ad hoc opgaver inden for økonomi og rådgivning. Der er tale om et spændende og selvstændigt alsidigt job i en virksomhed i rivende udvikling og der vil være muligheder for videreudvikling for den rette person.

Jobbet:

  • Bogføring for kunder ”inhouse” og enkelte gange ude hos kunden, dvs. dagligt bogholderi, modtagelse og fordeling af post (også elektronisk) og bogføring, fakturering, omkostningsfordeling i interne regnskaber, udarbejdelse og opfølgning på projektregnskaber, bankafstemninger, debitorer, kreditorer, likviditetsopfølgning mv.
  • Forberedelse til årsafslutning og klargøring af regnskabsmateriale til revisor for alle størrelser af selskaber
  • Et væld af ad-hoc opgaver af enhver art, herunder også besvarelse af mail og telefoniske henvendelser

Kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring f.eks. fra et revisionskontor eller nogle års erfaring som bogholder eller som økonomikonsulent
  • Du er rigtig god til e-conomic og Navision og Excel, hvor det forventes at du selv er ”hands-on”
  • Du har en løsningsorienteret tilgang til at få løst sagerne i et højt tempo – uden at miste overblikket
  • Som person er du selvstændig, men også en teamplayer. Din tilgang til nye opgaver sker med et positivt sind, og du tager ansvar for egne opgaver. Frem for alt lægges der vægt på, at du har et godt humør og en høj servicegrad, er god til at kommunikere og trives i et travlt, uformelt og dynamisk miljø, hvor der til tider er mange bolde i luften.

Vi tilbyder:

  • Mange spændende udfordringer såvel fagligt som personligt – ikke mindst får du muligheden for stor indflydelse på, egen jobsituation og for at kunne sætte dit fingeraftryk på den videre udvikling i væksten for firmaet
  • Mulighed for ansættelse på deltid (25-30 timer/uge efter aftale) og det er også en mulighed at kunne arbejde hjemmefra en gang imellem
  • Et udviklende job i et dynamisk miljø, hvor du bliver en del af et team, der vokser støt
  • Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer
  • Opstart snarest muligt

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgning mrk. ”Økonomikonsulent” sendes på e-mail jobvia@peoplecompany.dk vedlagt dit opdaterede CV. Ansøgningsfrist: snarest muligt. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt, så er du sikker på at komme i betragtning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Betina Stagegaard Løchte, People Company på telefon 5171 9142 eller via mail bsl@peoplecompany.dk. Kunden bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale.

Lidt om virksomheden:

Virksomheden er nystartet i efteråret 2016 af erfarne folk inden for økonomi og regnskab samt administration. Forretningsidéen er helt enkelt at tilbyde små og mellemstore erhvervsvirksomheder en effektiv outsourcing af bogholderi og rapporteringsfunktionerne samt andre ydelser inden for forretningsudvikling og HR. Virksomheden er et datterselskab i en koncern med flere aktiviteter. Virksomhedens kundeportefølje vokser støt og der forventes en pæn vækst fremover. Virksomheden er beliggende i naturskønne omgivelser i Nivå – tæt på offentlige transportmidler

People Company ApS
Lyngebækgårds Allé 8-10
DK -2990 Nivå 
+45 7022 1711
 



 

© 2018 People Company ApS.
webshop.io Content Management System.
HTML5 / CSS3