top
Print side E-mail side 

Landinspektør til matrikulære opgaver

Er du landinspektør og brænder du for matrikulære opgaver?

Så har LIFA brug for dig på Fyn

People Company søger for LIFA A/S en landinspektør (evt. med beskikkelse) til ansættelse i en af LIFA’s afdelinger på Fyn. Der er travlt og mængden af matrikulære sager er støt stigende og dermed behov for flere nye kolleger i LIFA.

Til at betjene LIFA’s kunder og for at understøtte den fortsatte vækst, er LIFA på udkig efter en landinspektør. Du skal arbejde med matrikulære sager med base i en af afdelingerne på Fyn. Du kan være helt nyuddannet eller måske allerede i gang med at få dine første erfaringer som landinspektør og er på udkig efter det rigtige sted at gøre karriere. LIFA kan i alle tilfælde tilbyde dig et spændende job og at du bliver en del af et af landets førende landinspektørfirmaer. Med reference til den lokale afdelingsleder eller teamleder, kommer de daglige arbejdsopgaver primært til at bestå i: 

Jobbet:

  • Du skal udføre landinspektøropgaver primært indenfor det matrikulære område
  • Afhængig af dit udgangspunkt, vil du - nu eller på sigt - skulle løse matrikulære opgaver selv-stændigt og betjene kunder i sagernes forløb fra A-Z. Vi sikrer, at du får en grundig oplæring og daglig sparring med vores team på Fyn
  • LIFA er en førende landinspektørvirksomhed med mange kompetencer, så du vil naturligvis også få muligheder for at blive involveret i forskellige projekter på tværs af LIFA’s mange geografiske afdelinger og specialistafdelinger, som f.eks. Plan, Areal & Rettigheder og Forsyning
  • Du får ligeledes muligheder for fagligt at specialisere dig yderligere efter interesse og medvirke til den til stadighed stærkere faglighed på tværs i LIFA

 Din baggrund og kvalifikationer:

  • Vi forventer, at du har en uddannelse som landinspektør og evt. er på vej mod beskikkelse. Er du helt nyuddannet, så er det også en mulighed. Vigtigst er at du brænder for og gerne vil arbejde med traditionelt matrikulært landinspektørarbejde
  • Som person er du af natur omhyggelig, arbejder selvstændigt og struktureret. Du har et praktisk håndelag og er vant til at arbejde såvel ude i marken - som inde på kontoret
  • Du er udadvendt og er interesseret i at have kundekontakt og er god til at kommunikere på alle niveauer med såvel kunder som rådgivere og andre teknikere såvel på skrift som i tale.

LIFA tilbyder:

  • Et spændende, udviklende og selvstændigt udadvendt job, hvor du får mulighed for at blive en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer over hele landet
  • Muligheder for at trække på specialistkompetencer – og selv byde ind med dine. Her er der plads til og mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor specialområder
  • Lige fokus på sund forretning og trivsel – det skal være sjovt at gå på arbejde og du bliver en del af et ungt team med fokus på netop det
  • Udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode karriereudviklingsmuligheder
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring mv.
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os hurtigst muligt.

Ansøgning mrk. ”LIFA Landinspektør Fyn” sendes på e-mail jobvia@peoplecompany.dk sammen med dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. LIFA A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale.

Om virksomheden:

LIFA A/S Landinspektører er et landsdækkende landinspektørfirma med specialer i ejendomsdannelse og ejendomsdata. Udgangspunktet for firmaets forretningsområde er de traditionelle landinspektøropgaver, der med tiden har udviklet sig til også at omfatte avanceret måling i 2D og 3D, distribution af lands­dæk­kende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme. Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA i dag også afdelingerne LIFA GIS·IT, LIFA BANE, LIFA PLAN, LIFA FORSYNING, LIFA AREAL & RETTIGHEDER og LIFA SURVEYORS. Over 150 medarbejdere med en bred faglighed inden for områderne arbejder på LIFA’s 10 kontorer i Danmark. Læs mere om LIFA A/S på www.lifa.dk

People Company ApS
Lyngebækgårds Allé 8-10
DK -2990 Nivå 
+45 7022 1711
 



 

© 2018 People Company ApS.
webshop.io Content Management System.
HTML5 / CSS3