top
Print side E-mail side 

E-Commerce Manager hos Becksöndergaard

 DESIGN – FASHION ACCESSORIES - KØBENHAVN

E-Commerce Manager - Becksöndergaard

Modeverket søger for Becksöndergaard en erfaren, dygtig og ambitiøs E-commerce Manager til at drive, videreudvikle og vækste vores online shop og brand univers. Du bliver del af ledelsesgruppen med reference til vores CEO og får det fulde P/L ansvar for vores webshop og vil dermed stå i spidsen for at udvikle en del af forretningen, som er strategisk særdeles højt prioriteret.

Du lever og ånder for E-commerce, tænker digitalt og tænder på salg. Du er analytisk tænkende og arbejder struktureret, effektivt og forstår at holde overblikket. Du forstår mode-/livsstilsbranchen og har visuel flair, - og forstår at forene et stærkt kommercielt fokus med vores brandunivers.

Jobbet er en kombination af drift og udvikling og vil derfor favne bredt.

Du og dit team bliver en naturlig del af vores Salgsafdeling, som omfatter WS, Retail og 3rd party online Key Accounts. Du vil i tæt samarbejde med vores E-Commerce Growth Manager, PR/Market­ing og eksterne samarbejdspartnere konstant optimere og udvikle vores webshop med henblik på at indfri vores ambitiøse vækstambitioner.

Dine primære ansvarsområder:

• Daglig drift af webshop (ny webshop platform (Shopify) lanceres forår 2019)

• P/L ansvar for E-commerce (B2C)

• Vækst og udvikling af becksondergaard.com – herunder overordnet ansvar for VM af sitet

• Ledelsesansvar for E-com teamet (i dag E-Com Growth Manager, E-Com Assistent samt praktikanter)

• Strategi, planlægning og eksekvering af online salgs/mktg aktiviteter (SEM, SEO) i samarbejde med ekstern partner

• Planlægning af nyhedsbreve, kampagner og sociale marketing aktiviteter i samarbejde med Marketing

• Lagerstyring og indkøb

• Udarbejdelse af budget, analyser af salg, trafik mv.

Din profil:

• Min. 3 års erfaring fra lignende stilling som E-Commerce Manager inden for consumer goods

• Erfaring med Shopify et plus

• Naturligt flair for IT, funktionalitet og online tendenser

• Stærkt kommercielt mindset kombineret med brand forståelse og visuel flair

• Stor interesse for og erfaring fra arbejde med SoMe og digital markedsføring

• Stærk analytisk med solidt kendskab til Google Analytics, trafikanalyser mv

• Erfaring med at drive arbejde med ekstern partner for trafikskabende aktiviteter mv.

• Dygtig, motiverende leder og team player, som forstår at få det bedste frem i dit team

• Analytisk og strategisk tænkende, men også en do’er, som altid kommer i mål

• Flydende i dansk og engelsk

Du bliver en del af en succesrig, vækstfokuseret og dynamisk virksomhed med rig mulighed for udvikling og stor selvstændighed, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone og engagerede, søde kollegaer.

Tiltrædelse: Snarest muligt. Løn efter kvalifikationer.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV med foto til jps@modeverket.dk mærket ”E-Commerce Manager”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, Modeverket Danmark på telefon +45 2146 1711 eller via mail jps@modeverket.dk. Becksöndergaard bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Vi vurderer ansøgninger løbende, så vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt.

Becksöndergaard er førende inden for accessories i Norden og er på 18 markeder Internationalt. Becksöndergaard har 5 egne retail butikker i Danmark og Tyskland og har shop-i-shops i stormagasiner i Europa i bl.a. Magasin, NK, Åhléns, Stockmann, Printemps mfl. Becksöndergaard har i dag en bred vifte af kategorier såsom tørklæder, tasker, punge, strømper, undertøj, beachwear og en mindre ready-to-wear kollektion. Se mere på www.becksondergaard.com

Modeverket Danmark beskæftiger sig udelukkende med rekruttering inden for modebranchen. Modeverket har fået stor succes i både Sverige, Norge og siden 2008 også i Danmark. Modeverket har en aktiv kandidatdatabase med mere end 25.500 nordiske brancherelaterede kandidater at trække på. I Danmark har Modeverket har til huse i naturskønne omgivelser i Nivå. Læs mere på www.modeverket.dk.

People Company ApS
Lyngebækgårds Allé 8-10
DK -2990 Nivå 
+45 7022 1711
 



 

© 2018 People Company ApS.
webshop.io Content Management System.
HTML5 / CSS3